TURNERINGSREGLEMENT
Vi byder alle besøgende hold velkommen til Aalborg Håndboldfestival!

Sekretariat

Hjemmeholdet er ansvarligt for måltavlen (samt kampbolden). Dommeren er ansvarlig for tiden.

Kampafvikling

Alle kampe spilles på Skansen.

Spillerlister

Alle hold skal inden turneringsstart indsende en navneliste med fulde navne og fødselsdatoer for spillere og holdledere. En spiller kan ikke spille på flere hold i samme aldersklasse. Dette indtastes på tilmeldingssiden i Profixio.

Kampreglement

  • Det er tilladt at benytte op til 14 spillere pr. kamp.
  • Hjemmeholdet starter kampen til venstre for banesekretariatet. Der er ingen baneombytning.
  • Hjemmeholdet starter med bolden i første halvleg, udeholdet i anden halvleg.
  • Hjemmeholdet stiller med kampbold.
  • Udvisningstiden starter, når kampen sættes i gang igen efter dommerens fløjt.
  • Der er kun ét minuts pause mellem halvlegene (som en teams time-out).
  • Udeholdet skifter trøje (bruger veste) ved trøjelighed.
  • Harpiks må benyttes fra og med U15 (Drenge/Piger 15 år).
  • Slutspilskampe, der ender uafgjort ved fuld tid, afgøres med SUDDEN DEATH (første mål vinder). Det hold, der vinder lodtrækningen, starter med bolden i angreb.
  • Hvis en spiller/træner/hold bliver straffet med rødt kort, gælder det for den pågældende kamp. Spilleren/træneren får ingen karantæne, medmindre der foreligger en dommerrapport (blåt kort).
Turneringen afvikles efter Dansk Håndbold Forbunds regler – men der er ikke mulighed for time-out under kampene.

Tiden stoppes kun ved skader, hvor spilleren skal have hjælp fra bænken.

Tilmeldingsgebyr & Afmelding

Indbetalt tilmeldingsgebyr refunderes ikke ved afmelding. Afmelding efter tilmeldingsfristen medfører, at tilmeldingsgebyret skal betales. Arrangøren har ret til at slå aldersklasser sammen for at kunne gennemføre turneringen, men også ret til at aflyse hele klasser ved lav tilmelding. Arrangøren kan ikke stilles økonomisk ansvarlig for ændringer, der medfører, at hold/organisationer må aflyse rejser, overnatninger, transport osv.

Hold der er tilmeldt, men som ikke møder op (Walk Over), trækker sig fra turneringen eller ikke fuldfører turneringen, blive pålagt en bøde på kr. 1.000,- pr. kamp, de udebliver fra (maksimalt 5.000,-). Sidste frist for afmelding uden gebyr er, når første udkast til kampprogrammet er offentliggjort.

Placering i puljespil ved pointlighed

Hvis flere hold har samme antal point, afgøres placeringen efter følgende regler:

  1. Point i indbyrdes opgør (point i kampe mellem de hold, der har samme pointtal).
  2. Målscore i indbyrdes opgør.
  3. Hvis to hold står tilbage, gælder indbyrdes opgør mellem disse.
  4. Flest scorede mål i indbyrdes opgør.
  5. Målscore i alle spillede kampe i puljen.
  6. Flest scorede mål i alle spillede kampe i puljen.
  7. Lodtrækning S(hvis alt ovenstående er ens).
Resultatinformation

Resultater kan følges online via vores hjemmeside: www.aalborghaandboldfestival.dk

Spilletid

  • 1 x 15 min for U7 og U8.
  • 1 x 17 min for U9 og U10.
  • 1 x 20 min for U11 og U12.
  • 2 x 13 min for U12-U16.
  • 2 x 15 min for seniorrækken.
Vi har et meget tæt kampprogram og beder derfor alle bidrage til, at kampene starter til tiden ifølge kampprogrammet.

Protester

Protester samt et protestgebyr på kr. 1.000,- skal indleveres skriftligt inden 10 minutter efter kampen. For at protesten kan være gyldig, skal begge holds ledere samt en af dommerne have bekræftet på kamprapporten, at protesten er indgivet, inden holdene forlader banen. Protestgebyret tilbagebetales, hvis protesten tages til følge. Ved protester, hvor kampens resultat ønskes annulleret, er juryens afgørelse endelig og kan ikke appelleres.